DX-mødet den 24. maj 2003  

Tilbage

 DX-mødet blev igen i år afholdt på Marienlyst, og 34 af DX-gruppens medlemmer var mødt op. 

DX-gruppens gæst til at holde foredrag efter generalforsamlingen var i år  Jukka Heikinheimo, OH2BR, der fortalte om sin enkeltmands DXpedition med call VP6BR til Pitcairn Isl. i begyndelsen af år 2000. Han fejrede sit 40-års jubilæum som radioamatør ved at opholde sig på øen i 2-3 mdr. 

Referatet fra generalforsamlingen og Dx-mødet ved sekretæren OZ1LO,  er gengivet nedenfor. Det udsendes også til alle DX-gruppens medlemmer.

I lighed med tidligere år blev der taget lidt billeder under mødet. De gengives her i miniature format. Klik på et billede for at se det i fuld størrelse, og brug derefter tilbageknappen for at komme retur.

DDXG2003-1.jpg (114771 byte)Bestyrelse og  dirigent under generalforsam lingen DDXG2003-2.jpg (117971 byte)Lyttende medlemmer i venstre side og... DDXG2003-3.jpg (130041 byte) ..her i den højre side af salen
DDXG2003-7.jpg (125734 byte)7YY,7JZ og 8KR beundrer 8RW der gør klar til lysbillede showet på sin computer.  DDXG2003-5.jpg (145314 byte)Spisetid. Der   er lækker mad på Marienlyst DDXG2003-8.jpg (99253 byte)  OH2BR under foredraget.
DDXG2003-9a.jpg (68597 byte) Udmærkelse til OH2BR som DX-peditioner of the year 1999-2000 DDXG2003-12.jpg (118898 byte) 7YY og OH2BR under  en pause i foredraget! OZ1LO Contest Hall of Fame.jpg (115910 byte) Leif, 1LO viser sin flotte plakette fra Contest Hall of Fame.

 

  Referat af generalforsamling og DX-møde den 24. maj 2003

Formanden, OZ7YY, bød velkommen. Til dirigent valgtes OZ5DX. Finn indledte beretningen med at fortælle, at bestyrelsesarbejdet var klaret ved hjælp af telefon og e-mail. Vi har for tiden 191 medlemmer. OZ2RC og OZ2RM er afgået ved døden.

Finn nævnte, at der kommer en mængde DX-nyheder via Internet og DX-clustrene. Flere og flere kobler sig op til Internet-clustrene. Problemerne med, at folk kalder vildt, hvad der bliver spottet og jammerne er ikke blevet mindre – snarere tværtimod.

Der er størst chance for at komme igennem til DX, som man selv finder ved at lytte, inden alle andre finder ud af det samme, og stationen bliver spottet på cluster.

Tilslutningen til nyhedsudsendelserne på 3673 kHz ved OZ3SK er stadig god, selv om de fleste selv har mulighed for at holde sig a’jour på Internettet, og spørgelysten er stor hver lørdag. Bo, OZ8ABE, præsterer måned efter måned en interessant DX-spalte i OZ, hvor der også er mange gode oplysninger af anden art. Finn takkede begge for for det store arbejde, de udfører.

Der er stadigvæk 335 entities på DXCC-listen, men selvom der ikke har været nogen helt nye at køre, har der alligevel været en del sjældne DX igang. OZ7YY gennemgik, hvad der havde været af interessante DXpeditioner og aktive sjældne DX.

Vores QSL-service, som styres af Allis kører som altid perfekt. Vi får mange tilbagemeldinger fra DXpeditioner, som er glade for vores måde at klare det på. Finn takkede Allis for det store arbejde, hun udfører.

Der er i øjeblikket ved at blive testet en Beta-version af LOTW (Logbook of The World) hos ARRL, men alt, hvad der bliver lagt ind, bliver slettet igen, når testperioden er forbi.

LOTW drejer sig om, at man kan indsende sin log via Internet. Der kræves en skriftlig adgangskode og digital signatur fra ARRL. Når en DXpedition eller enhver anden station har lagt sin log ind, kan man sende sin egen logudskrift ind og få kredit til alle ARRL’s diplomer uden QSL-kort fra de stationer, der har indsendt log. På den måde kan der spares porto. Det varer dog sikkert lang tid, inden LOTW tilnærmelsesvis kan afløse almindelige QSL-kort.

Der er ikke ret mange solpletter og forholdene på de høje bånd er meget dårlige. Åbninger på 10 og 12 m er blevet sjældne. Profeterne siger, at der skulle være gode forhold på de lave bånd, når vi nærmer os solpletminimum, men det har endnu ikke vist sig, specielt ikke på 160 m. 6 m har også været dårligt i år. Der var dog uventede åbninger i november og december. Husk, at selv om et bånd kan synes lukket, kan der være åbent. Prøv at lytte på NCDXF’s beacon-net. Kald CQ, hvis båndet er åbent. Hvis alle lytter, kommer der ingen QSO’er ud af det.

Husk at se på vor hjemmeside, som bliver stadig bedre og bedre takket være OZ4FA.

Vi har som sædvanligt støttet en masse DXpeditioner, som det fremgår af regnskabet. Vi får en del forespørgsler om støtte til IOTA ekspeditioner, som vi må afslå nogen af, hvis de ikke samtidig har interesse for DXCC.

Det ser ud til, at OZ5WQ har godt styr på contestspalten i OZ. Peter har efterlyst hjælp, når han skal behandle SAC og NRAU logs.

Båndlandelisten er blevet en stor succes, men kender du endnu nogen, som kører DX og ikke er med så prøv at overtale dem til at deltage. Listen kan ses i OZ og på hjemmesiden.

Der var kommentarer til beretningen fra OZ1ACB, der gjorde opmærksom på, at man falder ud af båndlandelisten, hvis man ikke har indberettet nye tal, efter at listen har været offentliggjort 5 gange. Desuden fortalte Allis om kedelige oplevelser med QSL-service til to DXpeditioner T23A og H4ØXX/H44XX, hvorfra der endnu ikke selv efter store bestræbelser var modtaget nogen QSL. Beretningen blev godkendt.

Kassereren, OZ1ACB, forelagde regnskabet, der som vanligt var udsendt sammen med invitationen til årsmødet. Regnskabet blev godkendt.

På valg var formand, OZ7YY, suppleant, OZ8ABE og revisor, OZ5U - alle blev genvalgt.

Under indkomne forslag blev kontingentet efter lidt drøftelse vedtaget uændret. Det blev oplyst, at OZ1ING intet resultat havde fået ud af at henvende sig til diverse fonde, så det er blevet opgivet at gå videre.

Under eventuelt blev drøftet den lidt uheldige dato, vi havde valgt til mødet denne gang. Finn fortalte om en mulighed for et prisgunstigt 2-dages møde til næste år i Østjylland. Sammen med denne beretning vil der blive udsendt et lille spørgeskema med forslag til datoer for mødet i 2004. Der fremkom også et par forslag til evt. foredragsholdere. OZ7SM fortalte lidt om sin tid i Hong Kong, hvor han havde besøg af Don Miller, W9WNV, som han netop havde genset efter mange år i Dayton, USA. OZ1LO fortalte lidt om sin tur til Hamvention i Dayton, hvor han fik overrakt beviset på optagelsen i CQ Contest Hall of Fame. OZ1LHV sagde, at vi ikke måtte glemme 145,4. OZ7YY undskyldte, at han havde glemt at nævne denne i beretningen. Der blev drøftet problemer med en kommerciel tysk antenne fra firmaet Titanex.

Efter frokost fortalte vor gæst OH2BR om sit lange ophold på VP6 Pitcairn Isl. Først viste han en professionel video optaget for 18 år siden. Dernæst en Power Point præsentation og til sidst en videofilm. Jeg tror, de fleste forlod mødet med et indtryk af, at man nu vidste rigtig meget om OH2BR’s DXpedition og livet på den lille ø.

notat: OZ1LO

Flg. deltog i generalforsamlingen: 1ACB, 1FAO (4O), 1FWY, 1JMO, 1LHD, 1LHV, 1LO, 1LQH, 3PZ, 3SK, 4FA, 4LM, 4TA, 4ZT, 5DL, 5DX, 5GF, 5JQ, 5KG, 5MJ, 6MI, 6O, 6XR, 7AX, 7BQ, 7DN, 7JZ, 7SM, 7YY, 8ABE, 8KR, 8RN, 8RW, 8YP.