REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. Maj 2006         

Danish DX Group's årlige generalforsamling og DX-møde er afholdt.

  Se billederne fra mødet ved at trykke her.  

Sigi Presch - DL7DF and Crew DXpeditions

  Se billederne fra VU4AN ved at trykke her.  

Formandens beretning for 2005/2006

Bestyrelsesarbejdet er som sædvanlig klaret pr E-mail og telefon.
Det må snart være ved tiden at bestyrelsen mødes til en bedre arbejdsmiddag
på foreningens regning.

Vores medlemstal er med de sædvanlige forbehold nogenlunde som sidste år.
Nogle har meldt sig ud ( de fleste ved at undlade at betale kontingent) og andre
har meldt sig ind.
Tre af vores medlemmer er afgået ved døden siden sidst, det drejer sig om:
OZ7SM Herbert Asmussen.
OZ3PO Poul Schnak Nielsen, som var formand for DX gruppen fra dens start og til 1985.
OZ2X Sigurd Schouw, som en årrække var kasserer i DX gruppen.
Skal vi rejse os og mindes OZ7SM, OZ3PO, OZ2X.

Så vidt jeg kan se, går det mere og mere tilbage for DX Clustrene på 144 og 432 MHz.
Internettet overtager mere og mere af trafikken efterhånden som næsten alle får en
billig bredbåndsforbindelse som kan være koblet op døgnet rundt.
Der er efterhånden mange clustre med mange faciliteter, som man kan koble sig på.
Der er kommet mange alternativer til det gamle OH2AQ cluster, som plejer og gå i
sort, når der er rigtig tryk på.
Det kan ikke nægtes at clustre er en stor hjælp når man jagter DX, men husk lige, at
det som regel er meget lettere at køre den sjældne DX før han bliver spottet på
clusteret. Tendensen til at folk kalder så snart de ser en station på clusteret,
altså uden overhovedet først at så meget som have hørt stationen, bliver mere og
mere udbredt, for slet ikke tale om jammerne, som kommer så snart der er noget sjældent at forstyrre.
Vores gode ven Roger, G3SXW har på det sidste prøvet at gøre noget ved jammerne,
han har prøvet at få et net af stationer til og pejle jammerne og appelerer til
naboamatører som helt sikkert må have kendskab til nogle af jammerne, til at melde
tilbage, men desværre uden noget positivt resultat.
Roger prøver og samle alle oplysninger, pejlinger m.m., vi må håbe at det på den
måde lykkes at få lukket nogle af jammerne.
Har i oplysninger, som kan hjælpe med at finde jammerne, så husk at G3SXW er
interesseret i selv den mindste brik til puslespillet.

DX udsendelserne på 3673 fungerer ikke mere, om det skyldes at vi mangler en
ordstyrer, eller om der ikke mere er brug for og få en snak om, hvad der sker
på båndene, skal jeg lade være usagt.
Er der interesse for DX runden, vil vi gerne have forslag til, hvad vi skal gøre
for at få det til at køre igen.

Vores hjemmeside bliver bedre og bedre, man kan på hjemmesiden finde næsten alt,
hvad man som aktiv radioamatør har brug for.
Vores hjemmeside bliver flottere og flottere dag for dag. OZ4EL gør hver eneste
dag et stort arbejde for at vores hjemmeside hele tiden har de sidste nyheder med.
Der kan siges en masse om det store arbejde som OZ4EL laver, men det vil vi gemme
til indkomne forslag, hvor vi har noget mere om det.
Men der skal herfra alligevel allerede nu, lyde en stor tak til Finn, for det
store arbejde han laver på hjemmesiden.
Men husk lige, at OZ4EL ikke selv kan klare og skaffe oplysninger som skal på
hjemmesiden. Opsnapper I noget af interesse, så send det videre til OZ4EL, som
så omgående vil sørge for at det kommer på hjemmesiden.

DX spalten i OZ kører om muligt endnu bedre end sidste år, der er hver gang et
eller andet vi alle kan lære af.
Det er ikke nemt at konkurrere med DX clustrene, når det gælder oplysninger om
kommende DX-peditioner, men det lykkes alligevel Bo gang på gang at komme med
en masse interessante oplysninger, som man ikke ser andre steder.
Jeg er sikker på at Bo`s skriverier får mange specielt nye amatører til og få
øjnene op for DX og contester.
Tak til Bo for det store og fine arbejde.

DXCC:
Der er ingen ændringer siden sidste år, så der er stadigvæk 335 entities på
ARRL`s liste. Der er heller ikke umiddelbart rygter om nye emner, måske bortset
fra nogle rygter om omrokeringer i det gamle Jugoslavien, men det kan nok vare
lidt inden der sker noget der.
Hvis der bliver ændringer på Balkan bor vi jo heldigvis godt for at køre de
nye entities.
Sidste år snakkede jeg lidt om KP1 og KP5, der arbejdes meget med sagen i USA
helt oppe på senatsplan. Der har allerede været en kortvarig aktivitet fra
KP5, men operationen blev afbrudt i utide.
Hvad der skete, er der ikke kommet noget klart frem om endnu.
Jeg ser optimistisk på mulighederne for aktivitet fra både KP1 og KP5.
Siden sidst har der været en del store sjældne operationer, jeg vil lige
prøve at nævne nogle af højdepunkterne:
C91CW, C93DY, CY0AA, som der nok ikke var så mange der manglede.
Den første rigtig store operation, som jeg vil nævne, er K7C Kure Isl.
Denne expedition som der var mange der manglede på mange bånd var stort
opsat og kørte så godt, som det var muligt, de dårlige forhold taget i
betragtning.
Der var nyheder med realtime log, som dog ikke hele tiden kørte helt perfekt,
men sjovt var det at se ens QSO vist på pejlekortet. Der var mange OZ`ere
som havde problemer med at komme igennem pileupen.
Forholdene til Europa var mildest talt ringe. Skal der ydes støtte til en
ny expedition, skal vi nok vente til næste solpletmaximum.
KH6ND/KH5 var igen sporadisk aktiv.
Fra V8 var der stor aktivitet på alle båndene.
Sammenlignet med K7C, så gik det meget bedre med 3Y0X, selvom der er langt
til 3Y0X, så var det en noget anden retning, således at vi ikke skulle så
langt igennem aurorabæltet som til K7C. Der var mange OZ`ere der fik QSO
med 3Y0X, der er efter min mening ingen tvivl om, at det var en expedition,
som ikke kunne have været afviklet meget bedre.
DDXG havde satset $1.500,- så det var dejligt, at det gik så fint, som
det gjorde.
Vores tyske venner, Dietmar og Falck med flere var i gang som YJ0ADX, de
gjorde hvad de kunne for at køre os på de lave bånd, men der var kun
forhold til vesteuropa på 160 meter den allerførste dag.
På det sidste har der været den længe ventede aktivitet fra Aves Island.
YX0A kom planmæssigt igang, men efter et par dage indtraf der det sørgelige
at en af deltagerne YV5LIX døde af hjertestop.
Expeditionen skiftede herefter call til YX0LIX og fortsatte aktiviteten efter
at afdøde YV5LIX var afhentet af en helikopter og bragt hjem til Venezuela.
Samtidig med YV0LIX startede expeditionen fra Andamanerne. Der var pludselig
VU4AN/VU3--- stationer på alle bånd.
Mange OZ`ere kørte QSO`er på mange bånd, måske lige undtaget 28 MHz, hvor
forholdene som forventet ikke var gode.
Jeg vil overlade til DL7DF Sigi, at fortælle meget mere om den expedition
og om mulighederne for en tilsvarende tur til VU7.

ARRL har efterhånden godt styr på checkning af QSL til DXCC, og det ser ud
til at LOTW kører nogenlunde.
Der mumles lidt i krogene om at LOTW er for tung at arbejde med, og at det
er alt for dyrt at få OSQ`er afkrydset.

Vores QSL service kører som det skal. Allis har som sædvanligt styr på at
få kortene hjem i en fart og sørger så vidt det er muligt for at vi får alle
de kort vi har krav på.
HUSK !!! at Allis kan checke jeres kort, så det ikke er nødvendigt at sende
dem til USA.
I kan se på hjemmesiden hvordan det skal gøres og hente de rigtige skemaer.

SOLPLETTER:
Vi snakkede sidste år manglende solpletter. Siden er solplettallet faldet
yderligere.
Der er nok blevet lidt ringere forhold på 10 og 12 meter, men der har dog
været en del gode åbninger, det er bare med og være der, når det sker.
De forventede gode forhold på 80 og 160 meter har vi ikke set meget til,
men forhåbentlig kommer det i den kommende vinter.
Forudsigelserne siger, at vi i slutningen af 2006 eller begyndelsen af 2007
skulle nå bunden. Næste Maximum skulle så komme omkring år 2010 eller deromkring.
Det mest spændende er nogle nye måder at forudsige solplettal på.
Den nyeste forudsigelse siger, at næste maximum (24) bliver næsten lige så
højt som det hidtil højeste, som vi havde i 1957. De samme forudsigelser siger
også at maximum nr. 25, som skulle komme ca. 2025 til gengæld bliver meget lavt.
Men den tid den sorg.
Jeg har indtil nu i år kørt 242 lande, det er nogle få mere end samme tid
sidste år, men forskellen er så lille, at jeg vil sige at forholdene er som
sidste år.
Husk lige at der er flere åbninger end du tror, prøv at se hvad der kommer
igennem, så snart der er en af de store contester.
Truslen fra Power Line Communication ser heldigvis ud til at drive over, men
helt sikker kan vi ikke være endnu.

Contester:
OZ5WQ skriver en contestspalte, som ud over resultater m.m. også fortæller
begyndere lidt om, hvordan man kører contest. Vi må håbe, at der bliver flere nye,
som vil køre contest.
EDR har nogle problemer med at få udsendt præmier. Jeg håber at de snart får
styr på det.
Har du overvejet at lade nye amatører køre contest fra din station ?,
husk at det ikke er nødvendigt at køre på alle bånd, man kan sagtens deltage
på kun 1 bånd. Det drejer sig om at introducere nye til at køre contests.
Tænk over det.

BÅNDLANDELISTEN:
Interessen for listen er stadivæk stigende, der kommer hele tiden nye til.
Det er som sædvanlig Allis der laver alt arbejdet med at føre listen.
Listen kan ses både i OZ og på vores hjemmeside.
Inden jeg slutter vil jeg som jeg plejer, opfordre alle til at kalde CQ på
de høje bånd, selvom der intet er at høre, der er mange gange åbent alligevel.
Beaconstationerne på 28.200, 24.930, 21.150, 18.110 og 14.100 er gode at
lytte til, når du vil finde ud af om der er åbent, det er der mange flere
gange end du tror.

Det var , hvad jeg kan berette i år.

OZ7YY/Finn


Referat af OZ1LO, Leif

   Referat af generalforsamling og DX-møde den 20. maj 2006

Formanden, OZ7YY, bød velkommen. Til dirigent valgtes OZ8BZ.

Finn indledte beretningen med at fortælle, at bestyrelsesarbejdet som sædvanligt
var klaret ved hjælp af telefon og e-mail.

Medlemstallet ligger med de sædvanlige forbehold som sidste år. OZ7SM, OZ3PO
(vor første formand) og OZ2X (tidligere kasserer) er afgået ved døden.

Finn omtalte som vanligt, hvordan det gik med DX-clustrene samt udtalte stor
ros til contest- og DX- spalteredaktørerne i OZ og ikke mindst til redaktøren
af vor hjemmeside.

OZ7YY kom naturligvis også ind på, hvad der er sket på DXCC-fronten og omtalte
som sædvanlig det forgangne års mest interessante DXpeditioner.
Han kom i den forbindelse ind på, hvor dejligt det var at 3Y, Peter 1 Isl.
DXpeditionen var gået så godt, da vi havde satset en stor donation til denne.
OZ7YY kom også ind på, hvordan forholdene havde været, og hvad vi kan forvente i
den nærmeste fremtid.
Vi har i år valgt i disse tider, hvor vi må gå ud fra, at alle medlemmer har adgang
til internet at omtale formandens beretning i ultrakort form i stedet for som
tidligere at gentage den samme beretning i forkortet form, da de medlemmer, der
ikke var tilstede nu kan læse formandens beretning i sin fulde udstrækning på

hjemmesiden foran dette referat og i stedet bruge lidt mere plads til den
øvrige del af generalforsamlingen.

Der var kommentarer til beretningen fra OZ6MI, der fortalte, at Iraq måske
opsplittes i, hvad der kan blive nye DXCC entities efter deres religiøse
tilhørsforhold.
OZ3SK udtrykte det uheldige i, at vort møde i år blev afholdt samme weekend
som Dayton Hamvention og ønskede, at næste års møde bliver lagt enten den
14. eller 21. april.
OZ7BQ sagde, at der i denne weekend er ham-meeting i Esbjerg og foreslog, at
årsmødet evt. kunne afholdes sammen med andet radioamatørmøde for at skærpe
interessen for DX hos nye og unge radioamatører. Det kan dog ikke blive i Esbjerg,
da det står i vore love, at mødet skal holdes et centralt sted. Konklusionen blev,
at vi vil tilstræbe at undgå sammenfald med Dayton Hamvention og de store contester,
men at vi også er afhængige af, hvornår en evt. foredragsholder kan komme, så vi har
problemer med at fastsætte en dato længe i forvejen uden muligheder for ændring senere.
Beretningen blev godkendt.

Kassereren, OZ1ACB, forelagde regnskabet, der som vanligt var udsendt sammen med
invitationen til årsmødet.
Regnskabet blev godkendt.

På valg var i år kasserer, OZ1ACB, og sekretær, OZ1LO. Begge blev genvalgt.

Under indkomne forslag blev kontingentet vedtaget uændret.

OZ5MJ foreslog, at vi skulle støtte IREF, der er en organisation, som støtter
IOTA-expeditioner til øer med vanskelig landing. Forslaget blev ikke vedtaget,
da der var stemning for at vedblive med vor hidtidige donationspolitik kun at
støtte IOTA DXpeditioner, som går til IOTA-øgrupper, der samtidig tæller seperat
til DXCC.
OZ4ZT foreslog, at OZ4EL bevilges frikontingent, sålænge han står for DDXG's hjemmeside.
Dette blev vedtaget trods Finn's protest, da vi er meget tilfredse med hjemmesiden,
som bruges flittigt - også i udlandet.
OZ0J fremkom med nogle forslag til, hvordan kassereren fx. kan spare porto,
og det samtidig kan gøres med mindre arbejde. OZ1LQH kommenterede, at han havde
erfaring for, hvor svært det er at administrere en e-mail-liste, da folk tit skifter
e-mailadresse.
OZ8BZ mente, at mange sikkert som han brugte net-bank, selv om der blev udsendt
girokort, da det er dyrere end netbank. Det vedtoges, at Allis enerådende selv
afgør om dele af forslaget kan lette arbejdet, og vi kan spare lidt porto, så der bliver
lidt mere at give til DXpeditioner.
Under eventuelt blev det drøftet, hvordan de 2 vandrepokaler, der blev skænket af
OZ7SM og OZ3SK sidste år kan uddeles. OZ7YY havde fået en åbenbaring til, hvordan
det kunne undgås, at det ville blive en af de mest aktive øverst på 9-bånds landelisten,
der ville vinde hvert år og samtidig kunne skærpe interessen for DX-jagt hos nye
og unge radioamatører.
Der vil blive uddelt en vandrepokal til den deltager på listen, der har størst
fremgang inden for et kalenderår (i praksis første gang fra 10. dec. 2005 til
10. dec. 2006)
på henholdsvis Mixed mode, CW og SSB. Det vil kræve 3 pokaler,
så OZ3SK var villig til at sponsorere en pokal til.
OZ8BZ berettede om sine erfaringer med at tilmelde sig til LOTW og de negative
og positive sider ved at benytte denne relativ nye metode til at få godkendt
sine entities til DXCC. LOTW er for alle bånd og modes.
Man uploader sin log eller enkelte qsoer til LOTW og hvis modparten har gjort
det samme og man har haft qso får man match og qsoen er dermed bekræftet.
Nu kan denne bekræftelse så bruges ved dxcc ansøgninger, hvis man mangler entitiet.
Det er lidt dyrere at anvende denne metode, men man sparer porto og besvær med at
sende QSLkortene fysisk.
Endvidere behøver man ikke udgiften til at få qsl-kortene hjem fra DX stationen.
En del stationer siger endvidere qsl via lotw og så er det den eneste mulighed for
at få entitiet bekræftet.- de slipper så for al qsl arbejde og qsoerne kan stadig
bruges til DXCC.

Derefter var der foredrag med videofilm og lysbilleder ved vore gæster DL7DF med XYL.
Først berettede Sigi om en interessant DXpedition til XZ, Myanmar, i 2003, inden
det blev tid til dagens hovedemne, nemlig den nys overstående aktivitet i forbindelse
med den af den indiske organisation NIAR afholdte konference med deltagelse af en
masse udlændinge på VU4, Andaman og Nicobar øerne.
Det var tydeligt, at konferencen var arrangeret med henblik på at få myndighederne
med på denne enestående begivenhed, der gav mulighed for så stor kortvarig aktivitet.
Sigi håbede på, at noget lignende kan blive arrangeret på det nu mere sjældne indiske
entity, nemlig VU7, Laccadiverne, i nær fremtid. Et håb, vi vist alle kan tilslutte os.

OZ1LO, Leif.

Flg. deltog i generalforsamlingen: OZ0J, 1ACB, 1BKY, 1FWY, 1HX, 1ING, 1LHD, 1LO,
1LQH, 1TL, 2JI, 2QL, 3FI, 3FS, 3PZ, 3SK, 4EL, 4LM, 4O, 4TA, 4ZT, 5JQ, 5MJ, 5NJ, 6MI,
7BQ, 7DN, 7JZ, 7YY, 8ABE, 8BZ, 8KR, 8RN, 8RW, 9NT.